Graviditetsgener – naturlig lindring med akupunktur i Valby, København.

At være gravid er en særlig tid, men mange oplever også graviditetsgener, der kan tære på energi og overskud. Med mere end 25 års klinikerfaring i Valby i København hjælper jeg gravide med at finde ro, balance og lindring på en blid måde. Som RAB-registreret akupunktør kan mine behandlinger ofte dækkes, hvis du har en sundhedsforsikring, eller du kan få tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”.

Kan akupunktur hjælpe mod graviditetsgener?

Akupunktur kan ofte lindre – og nogle gange fjerne – de gener, mange gravide mærker. Behandlingen er naturlig og uden unødige bivirkninger. Du mærker kun et lille prik fra de fine engangsnåle, og mange beskriver oplevelsen som rolig og afstressende. Jeg lover aldrig mirakler, men jeg ser dagligt, hvordan akupunktur giver kroppen den støtte, den har brug for.

Hvilke graviditetsgener kan akupunktur hjælpe med?

Kvalme og opkastning

Særligt i første trimester kan kvalmen fylde meget. Akupunktur kan berolige nervesystemet og dæmpe uroen i maven, og mange oplever tydelig lettelse.

Bækkenløsning og smerter i lænd/hofter

Når kroppen gør sig klar til fødslen, bliver ledbåndene i bækkenet blødere, og nogle udvikler bækkenløsning med spændinger og smerter som følge. Smerterne kan også skyldes den ekstra vægt og belastning fra det voksende foster, som påvirker både lænd og hofter. Akupunktur kan hjælpe med at afspænde musklerne og forbedre bevægeligheden.

Iskiassmerter

Strålende smerter ned i benet er meget almindeligt. Her kan akupunktur give mere ro i kroppen og mindske irritationen omkring iskiasnerven.

Søvnproblemer

Smerter, uro eller tankemylder kan forstyrre søvnen. Akupunktur kan hjælpe kroppen ned i gear og støtte en mere naturlig søvnrytme.

Halsbrand og fordøjelsesbesvær

De hormonelle ændringer kan give uro i fordøjelsen. Akupunktur kan støtte maven og skabe mere ro i systemet.

Hævede ben og væskeophobning

Især sidst i graviditeten kan kroppen føles tung. Her arbejder jeg med punkter, der virker vanddrivende på en naturlig måde og mindsker tyngden i benene.

Hvordan foregår en behandling hos Dessouki Akupunktur i Valby, København?

Du ligger trygt og afslappet, mens jeg tilpasser behandlingen til dit trimester, dine gener og din dagsform. Nåleplaceringen er skånsom og tilpasset gravide – de fleste mærker dem næsten ikke. Du kan læse mere om hvordan et akupunkturforløb foregår hos mig her.

Hvordan hjælper akupunktur under graviditeten?

Akupunktur kan støtte kroppen ved at:

  • berolige nervesystemet
  • øge blodgennemstrømningen
  • dæmpe spændinger og smerter
  • afbalancere hormonelle forandringer
  • skabe mere ro i fordøjelsen

Se nogle af mine Anmeldelser herunder.

Google-anmeldelse med 5 stjerner fra Anaemikal, der under graviditet fik lindring af hævede og ømme fingre og fødder efter akupunktur hos Inès Dessouki i Valby.Google-anmeldelse med 5 stjerner, der beskriver Inès Dessouki som dygtig, professionel, sød og omsorgsfuld. Hun oplevede mærkbar forskel allerede efter første akupunkturbehandling og anbefaler hende 100% til andre. Trustpilot-anmeldelse med 5 stjerner fra, der beskriver Inès Dessouki som dygtig, empatisk og omsorgsfuld. Hun fremhæver, at Inès brænder for sit arbejde og placerer nålene præcist, så man forlader klinikken med en følelse af at svæve.

Se flere Anbefalinger af Dessouki Akupunktur.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Det er meget individuelt og afhænger af, hvilken type gener du oplever. Nogle mærker forandring allerede efter 1–2 gange, mens andre har brug for et par stykker mere. Vi lægger en plan sammen, der passer til dig og din rytme. Her kan du kan se mine aktuelle priser.

Er akupunktur sikkert i graviditeten?

Ja – når det udføres af en erfaren og uddannet akupunktør. Jeg bruger trygge, velkendte akupunkturpunkter og undgår dem, der ikke anbefales før fødslen skal sættes i gang. Sundhed.dk anbefaler også Akupunktur som et alternativ til at behandle graviditetsrelaterede bækkensmerter og graviditetskvalme.

Hvornår skal man vælge akupunktur i graviditeten?

Akupunktur kan være relevant, hvis du fx oplever:

  • vedvarende kvalme
  • spændingshovedpine
  • smerter i lænd, hofter eller bækken
  • urolige ben eller søvnproblemer
  • fordøjelsesbesvær såsom halsbrand, forstoppelse eller hæmorider
  • hævede fødder eller ben

Er du i tvivl, så spørg endelig – jeg hjælper dig gerne videre.

Hvornår skal du søge læge i stedet?

Ved blødning, kraftige smerter, feber eller pludselig voldsom hævelse skal du altid kontakte læge eller jordemoder. Akupunktur kan støtte kroppen, men erstatter aldrig nødvendig lægehjælp.

Book en tid eller spørg mig om noget

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe 60 46 44 60, hvis du er i tvivl om, hvad du har brug for. Jeg møder dig gerne præcis dér, hvor du er. Klinikken ligger i København, kun få meter fra Valby Station. Book online til effektiv behandling uden bivirkninger.