Akupunktur til vægttab – et nænsomt forløb mod indre balance og mindre vægt
En blid og kropsvenlig vej til sundere vaner – lige her i november, hvor kroppen ofte længes mest efter støtte.
Når vi nærmer os december, er det helt naturligt, at mange oplever øget appetit, cravings, træthed og et lille vægtløft. Kombinationen af kulde, hygge, tunge måltider, julefristelser og travlhed påvirker hormoner, fordøjelse og nervesystem – og mange ender med at gå ind i januar og kaste sig ud i hårde fitnessforløb, ekstreme kure eller dårlig samvittighed.
Men der findes en mildere vej.
En vej, hvor du allerede 1. januar kan stå med en lettere krop, mere ro og bedre balance, uden at gå på kompromis med hyggen eller presse dig selv ud i noget voldsomt.
Med akupunktur kan vi støtte kroppen dér, hvor den har brug for hjælp – appetitregulering, hormonel balance, søvn, stress og fordøjelse. Ikke som en quick fix-løsning, men som en naturlig, varm hånd, der guider kroppen tilbage i sin egen rytme.
Et særligt 8-ugers forløb – og jeg søger 7 personer til et lille forsøg
Kære dig, der længes efter en lettere vej i din egen krop.
Selv efter mere end 25 år som akupunktør bliver jeg stadig nysgerrig og ønsker at udvikle mig.
Ny viden i vægttab
I uge 48 deltog jeg i to nye specialkurser om vægttab – ét med fokus på hormonelle ubalancer set med vestlig medicinsk øjne og ét i traditionel kinesisk medicin (TKM) om overvægt. Og selvom akupunkturen er mit hjertefag, så har jeg faktisk arbejdet med vægtregulering længe før det.
For over 20 år siden var jeg konsulent hos WeightWatchers, sideløbende med mine første år som akupunktør. Her mødte jeg mange mennesker med vægtudfordringer, følelsesmæssig spisning og ubalancer – og det gav mig en dyb forståelse for, hvor komplekst vægttab er, og hvor meget kroppen har brug for støtte, ikke pres.
Kostråd
Undervejs i forløbet kan jeg også fortælle dig om små kostråd, hvis du ønsker det. Ikke som stramme regler eller forbud – men som rolige, overskuelige forslag, der støtter fordøjelsen, hormonerne og kroppens egen rytme. Mange oplever, at de små justeringer gør en stor forskel, når de samtidig får akupunktur.
Flere ønsker vægttab uden medicin, eller kan ikke få det på grund af for lavt BMI
Stadig flere mennesker ønsker et medicinfrit forløb, enten fordi de allerede tager medicin, der ikke skal kombineres, eller fordi de gerne vil undgå medicin helt.
I forbindelse med medicinsk vægttab er der desuden mange, der ikke kan få receptpligtig behandling, fordi deres BMI er for lavt.
Dette pilotforløb er særligt egnet til personer med et BMI omkring 28–30, som ønsker et nænsomt, ikke-medicinsk vægttab.
Piltforløb med kun 7 pladser hos Dessouki Akupunktur i Valby, København.
Nu kombinerer jeg den gamle erfaring med min nye viden og mange års praksis i et lille, nænsomt pilotforløb med kun 7 pladser.
Det er både for mænd og kvinder, og du behøver ikke være i overgangsalderen for at være med.
Hvorfor kigge på vægttab lige nu? – November er det blideste tidspunkt at starte
I november er kroppen typisk mere påvirkelig over for cravings, træthed og hormonelle udsving. Derfor kan akupunkturen have ekstra gode vilkår for at støtte dig.
Ved at starte nu kan du:
-
undgå den klassiske december-vægtstigning
-
opleve bedre appetitregulering midt i julemaden
-
slippe noget af sukkertrangen
-
stå lettere, roligere og mere afbalanceret, når kalenderen skriver 1. januar
-
undgå “januar-panikkuren”, hvor mange presser sig selv mere end kroppen kan bære
Det giver en vægtdifference, som mange bliver meget glade for – både fysisk og mentalt.
Hvordan kan akupunktur støtte vægttab?
Akupunktur kan aldrig trylle.
Men den kan støtte kroppen i at falde til ro, så du nemmere mærker dine egne signaler og får en mere naturlig relation til mad.
Mange oplever:
-
bedre regulering af appetit og cravings
-
roligere nervesystem
-
bedre søvn (vigtigt for vægtregulering)
-
styrket fordøjelse
-
mere stabilt energiniveau
-
mindre stress
-
mere kropsbevidsthed og motivation
Og frem for alt: en blidere vej, hvor kroppen ikke bliver presset, men støttet.
Forløbet hos Dessouki Akupunktur i Valby, København – sådan foregår de 6 uger
Forløbet er bygget efter en kombination af helt ny og klassisk viden – med fokus på hormonbalance, TKM, appetitregulering og fordøjelsessystemets rolle. Det er et forløb beregnet på personer med en BMI på 28 – 30 som ikke ønsker et medicinskvægttab.
Du får 8 individuelle behandlinger, fordelt sådan:
-
Uge 1: 2 behandlinger
-
Uge 2: 2 behandlinger
-
Uge 3: 2 behandlinger
-
Uge 4: 1 behandling
-
Uge 5: 1 behandling
-
Uge 6: 1 behandling
Behandlingerne tilpasses din krop, dine vaner og din livssituation.
Pris for pilotforløbet
Kun 400 kr. pr. behandling – (normalt 570,- kr.)
(Prisen gælder kun for de 7 personer, som indgår i forsøget.)
Kun 7 pladser – først til mølle
For at jeg kan arbejde grundigt og nænsomt med hver deltager, har pilotforløbet kun 7 pladser, som tildeles efter først til mølle-princippet.
Forløbet påbegyndes senest 9. december 2025 – forløbet forventes afsluttet 9. januar 2026
Er forløbet det rette for dig?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du er i tvivl om, om forløbet er det rette for dig. Jeg tager mig god tid og møder dig med den tryghed du har brug for. Jeg har over 25 års erfaring – og med et stærkt fagligt fundament inden for både kinesisk og vestlig behandling mod overvægt, akupunktur og naturligt vægttab.
📞 60 46 44 60
✉️ ines@dessouki.dk
🌐 Online booking: https://system.easypractice.net/book/dessouki#choose-service
📍 Dessouki Akupunktur – Rughavevej 4, 2500 Valby
Kærlig hilsen,
Inès Dessouki, RAB-registreret akupunktør.
Læs gerne mere om min faglighed her, eller se mine Anmeldelser her.
