Fødselsmodning & fødselsigangsættelse

Fødselsmodning med akupunktur

Akupunktur til fødselsmodning kan være en naturlig og skånsom støtte, når du nærmer dig termin og ønsker at forberede kroppen bedst muligt til fødslen.

Mange gravide vælger akupunktur i de sidste 4–6 uger før termin. Behandlingen gives typisk én gang om ugen og har fokus på at støtte kroppens egne processer. Formålet med fødselsmodning er at skabe de bedst mulige betingelser for en god og tryg fødselsoplevelse.

Flere oplever, at kroppen arbejder mere effektivt, og at veerne føles mere håndterbare. Akupunktur kan fremme kroppens naturlige hormoner og hjælpe med at modne kroppen i et tempo, der føles rigtigt.

Fødselsigangsættelse med akupunktur

Akupunktur til fødselsigangsættelse kan være et naturligt alternativ eller supplement, hvis fødslen skal hjælpes i gang.

Jeg tilbyder kun igangsættelse med akupunktur på jordemoderens anbefaling eller tidligst på selve terminsdagen. For mig er det vigtigt, at barnet bliver i mors mave så længe, det er naturligt og trygt – medmindre læge eller jordemoder vurderer, at fødslen bør sættes i gang.

Ved igangsættelse gives der typisk behandling to dage i træk. Mange oplever øgede plukkeveer eller sammentrækninger allerede under første behandling. Ofte går fødslen i gang efter anden behandling. Kun meget få har behov for en tredje behandling – og den gives tidligst på fjerde dag.

Tidsbestilling

Jeg er registreret akupunktør (RAB) og har i mere end 25 år hjulpet kvinder med fødselsmodning og en naturlig fødselsigangsættelse, når de er gået over tid og vil gerne undgå kemisk fødselsigangsættelse. Min akupunkturklinik er i Valby, København – Få meter fra Valby st.
(mellem 1999 og 2013 var min klinik i Hvidovre)

Kontakt mig gerne for at høre mere om akupunktur for hjælp til fødslen. Jeg har en individuel tilgang og forsøger altid at være opmærksom og omsorgsfuld, så du føler du er i gode hænder.


📞 Ring på 60 46 44 60 eller
book online her

Anbefalinger

Læs Google anmeldelserne af Dessouki Akupunktur i Valby – København her:


Google anmeldelser af Dessouki Akupunktur i Valby - københavn – baseret på ægte klientoplevelser

5 stjerner baseret på klienters oplevelser hos Dessouki Akupunktur

Janni D. skriver:

“Efter at være gået tre dage over termin, opsøgte jeg på jordemoderens anbefaling Inés ift. akupunkturbehandling mhp. modning af livmoderhalsen. Dette skulle efter sigende være med til at mindske, at en kunstig igangsættelse af fødslen skulle sættes i værk.

Jeg nåede at få to behandlinger hos Inés. Hun formåede at skabe nogle utrolig komfortable betingelser for behandlingen, hvilket ikke siger så lidt når man er højgravid og meget tung. Allerede efter første behandling mærkede jeg intense plukkeveer samme eftermiddag og aften (dette var en onsdag). Den følgende dag fik jeg endnu en behandling ved middagstid. Om aftenen ved spisetid begyndte mine veer så småt at melde sig og kl. 02 natten mellem torsdag og fredag fødte jeg en dejlig datter.

Jeg har ikke i tvivl om, at behandlingen har haft en positiv effekt og været med til at give mig en hurtigere og forholdsvis ukompliceret (og let) fødsel… Dertil kan tilføjes at Inés er en utrolig indlevende kvinde, der har nogle utroligt lækre rammer hvor behandlingen gives… Jeg kan således varmt anbefale, at man opsøger Inés mhp at give fødslen et lille skub :0) Tusind tak for god behandling – det bliver bestemt ikke sidste gang jeg finder vej til din briks… Mvh Janni D.”