Fertilitet

 

Akupunktur til fertilitet & ufrivillig barnløshed

Akupunktur kan fremme chancerne for at blive gravid. Uanset om du ønsker at blive gravid naturligt, eller om du allerede er i medicinsk fertilitetsbehandling (IUI, IVF eller ICSI), kan akupunktur være en positiv støtte.

Flere og flere – både mænd og kvinder – er ufrivilligt barnløse og oplever udfordringer med frugtbarheden.

Akupunktur kan være en naturlig og skånsom støtte, når fertiliteten driller, og ønsket om graviditet fylder meget. Uanset om I prøver selv, eller om du – alene eller sammen med din partner – er i fertilitetsbehandling på en klinik, tilpasser jeg behandlingen, så akupunkturen støtter dig præcis dér, hvor du er i dit forløb.

Hvordan kan akupunktur hjælpe din fertilitet?

Akupunktur kan skabe balance i kroppen. Når vi arbejder med fertilitet, fokuserer behandlingen på at optimere dit reproduktive system ved at stimulere blodtilførslen til livmoderen, hvilket kan forbedre livmoderslimhindens kvalitet, så ægget bedre kan sætte sig fast.

Akupunktur hjælper også med at regulere de hormoner, der styrer din cyklus og ægløsning og kan være med til at skabe bedre balance i menstruationscyklussen og understøtte kroppens hormonelle samspil.

Hvis du er i hormonbehandling, kan akupunktur lindre bivirkninger som oppustethed, hovedpine og ikke mindst humørsvingninger, fordi behandlingen sænker kroppens kortisolniveau og beroliger nervesystemet, hvilket er essentielt for fertiliteten. Samtidig kan akupunktur være med til at reducere stress og spænding i kroppen og støtte kroppen før og efter ægoplægning (embryo transfer) i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Akupunktur som støtte til IUI, IVF og ICSI-behandling

Akupunktur anvendes ofte som supplement til fertilitetsbehandling på klinik – både ved IUI, IVF og ICSI.

Hvis du skal starte behandling på en fertilitetsklinik, er det en god idé at begynde et forberedende og styrkende akupunkturforløb 1 til 2 gange om ugen i 4 til 6 uger før du påbegynder behandlingen på klinikken. Det kan være med til at skabe bedre forudsætninger i kroppen før fertilitetsbehandlingen.

Akupunktur før og efter ægoplægning (embryo transfer)

Mange kvinder vælger akupunktur i forbindelse med ægoplægning under fertilitetsbehandling.

Jeg anbefaler ofte en akupunkturbehandling i timerne før eller efter ægoplægning. Hvis det ikke er muligt samme dag, kan det også være tilstrækkeligt at komme dagen før eller senest dagen efter – inden for samme døgn.

Formålet med akupunkturen er blandt andet at støtte kroppens ro og balance omkring et vigtigt tidspunkt i fertilitetsforløbet. Mange oplever, at behandlingen giver en følelse af at falde mere til ro i kroppen i en periode, som ofte er præget af spænding og forventning.

Flere studier har undersøgt akupunktur i forbindelse med IVF og ægoplægning, og nogle viser, at akupunktur omkring tidspunktet for ægoplægning kan være med til at forbedre betingelserne for, at et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen. Derfor anbefaler jeg en akupunkturbehandling i timerne før eller efter ægoplægning. Det kan også være tilstrækkeligt at komme dagen før eller senest dagen efter oplægning – inden for samme døgn.

Jeg samarbejder altid respektfuldt med det forløb, du allerede er i. Det handler ikke om enten-eller – men om at støtte kroppen bedst muligt.

Ro i kroppen – ro i processen

Når man arbejder med fertilitet, fylder følelserne ofte mere, end man selv havde forestillet sig. Stress, usikkerhed, bekymringer og følelsen af utilstrækkelighed kan snige sig ind – hos både kvinder og mænd.

Akupunkturen kan hjælpe med at skabe ro og balance i kroppen. Mange oplever, at behandlingen giver en følelse af at lande i sig selv igen. At få skuldrene ned. At trække vejret lidt friere.

Akupunkturen går ind og er med til at reducere følelsen af stress, usikkerhed, bekymringer og følelsen af utilstrækkelighed, som er en naturlig del, og ofte ledsager både mænd og kvinder i processen med at få børn – særligt, hvis man oplever nedsat fertilitet.

Akupunkturen kan give bl.a. ro og skabe balance og kan være med til at give dig/jer troen og håbet tilbage.

Jeg ser altid på hele mennesket – både det fysiske og det følelsesmæssige. Behandlingen tilrettelægges individuelt ud fra din cyklus, din situation og eventuelt fertilitetsbehandling.

Akupunktur har ingen kendte bivirkninger og kan derfor trygt kombineres med fertilitetsbehandling.

Akupunktur kan også støtte mænds fertilitet

Fertilitet er ikke kun kvindens ansvar. Mænd kan også opleve nedsat sædkvalitet eller føle pres og bekymring i processen.

Akupunktur kan også her være en støtte – både fysisk og mentalt.

Hos mænd arbejder akupunktur blandt andet med at støtte kroppens balance, blodcirkulation og hormonelle samspil. I traditionel kinesisk medicin ser man fertilitet som tæt forbundet med kroppens energi og kredsløb, og behandlingen har derfor fokus på at styrke de systemer i kroppen, der har betydning for reproduktion.

Nogle studier tyder på, at akupunktur kan have en positiv indflydelse på sædkvaliteten hos nogle mænd. Det kan blandt andet handle om sædcellernes bevægelighed, antal og kvalitet.

Samtidig oplever mange mænd, at akupunktur hjælper med at reducere stress og spænding i kroppen. Da langvarig stress kan påvirke hormonbalancen og kroppens funktioner, kan ro i nervesystemet også være en vigtig del af et fertilitetsforløb.

Akupunktur kan derfor være en naturlig måde at støtte kroppen på i en periode, hvor både krop og tanker ofte er under pres.

Vil du vide mere om akupunktur om fertilitet?

Min brancheforening Praktiserende Akupunktør, skriver herunder om forskning i akupunkturens virkning mod fertilitet:
Praktiserende Akupunktør

Tidsbestilling

Akupunktur som støtte til fertilitet

Jeg er registreret akupunktør (RAB) og har behandlet barnløshed siden 1999.

Akupunkturklinikken er et rart sted i København, få meter fra Valby station. Her kan vi sammen arbejde med at fremme din chancer for at blive gravid, over den nødvendige tid og uden pres, i dit eget tempo.

Kontakt mig gerne for at høre mere om behandling med akupunktur for at styrke dine chancer for fertilitet.


📞 Ring på 60 46 44 60 eller
book online her

Anbefalinger

Læs Google anmeldelserne af Dessouki Akupunktur i Valby – København her:


Google anmeldelser af Dessouki Akupunktur i Valby i København – baseret på ægte klientoplevelser
5 stjerner baseret på klienters oplevelser hos Dessouki Akupunktur